Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aarhus Byråd har vedtaget en budgetaftale for 2027, hvor tilsynet med udeservering reduceres med 75 pct. Besparelsen skal bruges til at sænke gebyret for udeservering, så erhvervslivets samlede udgifter falder med ca. 3 mio. kr. i 2027 og 2028.

Kommunen skal desuden sikre, at der højst går fem arbejdsdage fra en ansøgning om udeservering indsendes, til restauratøren får svar. Den digitale ansøgningsplatform skal samtidig forenkles og have tydeligere vejledning.

Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA, fremhæver, at restauratørernes aktiviteter på gader og pladser bidrager til bylivet og gør Aarhus attraktiv for både borgere og gæster. HORESTA ser derfor budgetaftalen som en investering i Aarhus som restaurant og turismeby.

Aftalen indeholder også et treårigt forsøg med én samlet indgang til kommunen for restauratører og et fast kontaktpunkt.

Læs hele historien på FødevareWatch

Læs også mere hos Turistmonitor

Læs også mere hos Turisme.nu

HORESTA: Nu gør Aarhus det billigere at skabe liv i byen

Aarhus’ restauranter og caféer kan se frem til lavere afgift på udeservering og enklere kontakt med kommunen. Et enigt byråd har netop indgået budgetaftalen for 2027, som styrker rammerne for byens restaurationsliv. HORESTA kalder den en vigtig investering i Aarhus som restaurant- og turismeby.

Branchens unge talenter er klar til WorldSkills 2026 i Shanghai

Tirsdag 22. september går startskuddet til WorldSkills 2026 i Shanghai. Her skal verdens dygtigste fagtalenter mødes i en intens kamp om hæder, medaljer og faglig stolthed. Blandt deltagerne er tre unge danske talenter, der skal dyste i kokke-, tjener- og receptionistfaget.

Log ind