Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Uber Eats træder ind på det danske marked i 2026, og det vækker positive reaktioner hos HORESTA, der længe har efterlyst mere konkurrence.

Ifølge adm. direktør Jeppe Møller-Herskind er der i dag "meget lidt konkurrence", og særligt Wolt vurderes som markedsdominerende.

HORESTA håber, at Uber Eats vil presse de høje omkostninger, som restauranterne oplever ved brug af leveringstjenester. Branchen har længe kritiseret forretningsmodellerne for at være urimelige, særligt for mindre aktører med takeaway.

Jeppe Møller-Herskind understreger, at madudbringning er præget af snævre marginer, men at Ubers størrelse og teknologi kan blive en styrke i Danmark. Samtidig kritiserer HORESTA, at restauranter i dag ofte er bundet af prisklausuler, som f.eks. den Wolt bruger – en klausul der tidligere er kendt ulovlig i Finland.

HORESTA følger også sagen hos de danske konkurrencemyndigheder tæt og håber, at Uber Eats vil tilbyde mere fleksible og fair vilkår.

Læs hele historien på FødevareWatch

Læs mere om lanceringen her

Forgæves rekrutteringer stiger igen i hotel- og restaurantbranchen

Efter et markant fald sidste forår er presset på rekrutteringer i hotel- og restaurantbranchen igen stigende. STARs nyeste rekrutteringsundersøgelse viser, at mere end hver fjerde rekruttering i branchen er forgæves. Særligt manglen på tjenere er steget markant.

HORESTA: Ny minister skal færdiggøre reformspor

HORESTA opfordrer den nye undervisningsminister til at færdiggøre de igangværende uddannelsesreformer frem for at begynde forfra. Særligt forhandlingerne om EPX og bedre adgang til faglært arbejdskraft bør prioriteres, lyder budskabet.

Dansk turisme sætter rekord i første kvartal

Antallet af turistovernatninger i Danmark nåede et historisk højt niveau i årets første tre måneder. HORESTA peger på, at hotellerne står stærkt trods global uro og hård international konkurrence.

Log ind