Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Airport Hotel Billund indleder nu en omfattende til- og ombygning, der tilfører 90 nye værelser og i alt 308 sengepladser. Projektet ventes færdigt i juli 2027 og vil gøre hotellet til det største i Billund målt på værelseskapacitet.

24 af de nye værelser indrettes som out of home apartments målrettet længere ophold, og der etableres flere connecting rooms.

Udvidelsen omfatter også nye møde- og konferencefaciliteter med plads til cirka 70 personer samt restaurant og opgraderede fællesarealer. Adm. direktør Martin Ebmark oplyser, at målet er at styrke oplevelsen for især erhvervsrejsende.

Projektet gennemføres i samarbejde med ejer Proark, og hotellet har franchiseaftale med Bühlmann Hotels.

Forpagter overtager Hostrups Hotel

Efter flere år som forpagter overtager Nico Wendicke nu ejerskabet af det historiske hotel i Tønder. De tidligere ejere sælger efter en omfattende renovering.

Hotelprojekt i Kalundborg udskudt

Byggeriet af Esbern Snare Hotel og Konferencecenter afventer fortsat byggetilladelse. Operatøraftale og totalentreprenør er dog på plads.

Log ind