Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

København er igen blevet kåret som verdens mest attraktive by at leve i i The Economist Intelligence Units Global Liveability Index. Byen opnår 98 ud af 100 mulige point i vurderingen, der omfatter 173 byer og blandt andet bygger på kriterier som tryghed, sundhedsvæsen, kultur, miljø, uddannelse og infrastruktur.

Wien og Zürich deler andenpladsen, mens Melbourne, Genève, Sydney, Osaka, Auckland, Adelaide og Vancouver fuldender top 10.

Ifølge Travel News styrker placeringen Københavns internationale tiltrækningskraft. Byen har de seneste år placeret sig højt i flere internationale målinger af blandt andet livskvalitet, bæredygtighed og attraktivitet, hvilket bidrager til dens position som turistdestination og etableringssted.

Læs hele historien på Travel News

Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense

Frygten for egeprocessionsspindleren – bedre kendt som ”larven fra helvede” får danske turister til at aflyse ophold og oplevelser i Odense. Flere turismeaktører understreger dog, at de ikke har været berørt af larven og frygter, at situationen skader byens omdømme.

Tyske turister strømmer i stigende grad til Sjælland

Antallet af tyske overnatninger på Sjælland og øerne er steget markant de seneste år. Destinationsselskaberne bag den fælles markedsføringsindsats fortsætter samarbejdet, selv om den statslige finansiering udløber ved årets udgang.

Log ind