Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Projektet Circuit of Denmark kan blive et af Danmarks største sports- og turismeprojekter med et budget på 3,8 mia. kr. Planen er at etablere en international racerbane ved Padborg med plads til op mod 100.000 tilskuere.

Anlægget skal også rumme hoteller, konferencefaciliteter, gokart- og motocrossbaner samt et køreteknisk anlæg. Projektdirektør Rebecca Palmberg Steele fortæller til Børsen, at ambitionen er at skabe en destination for motorsport, turisme og erhvervsliv i Sønderjylland.

Bag projektet står Henrik Lyngbye Pedersen og Mathias Lyngbye Villadsen. Banen skal fra åbningen kunne huse blandt andet GT3, GT4, Moto GP og Formel 2 med mulighed for senere at opnå Formel 1-certificering.

Læs hele historien i Børsen

Tidligere Bellagroup-direktør får nyt topjob

Christian Folden Lund er ny administrerende direktør i den europæiske koncert- og underholdningsvirksomhed All Things Live. Han tiltræder 1. juni og afløser Gry Mølleskog, der går på pension.

Søvnturisme vinder frem blandt danskerne

Flere danskere vælger ferier med fokus på ro, velvære og bedre søvn. Hos rejsearrangøren Sunweb er efterspørgslen på hoteller med særlige søvnfaciliteter steget markant de seneste år.

Log ind