Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Burgerkæden The Burger Concept er begæret konkurs. Det skriver Ekstra Bladet ifølge Foodservice.

Ejerne Morten Franck Jakobsen og Simon Franck Jakobsen oplyser, at konkursbegæringen nu skal behandles i skifteretten, hvor der ventes en afgørelse i næste uge.

I en besked til medarbejderne skriver ejerne, at de beklager situationen og samtidig informerer om muligheden for dækning af løn og feriepenge gennem Lønmodtagernes Garantifond.

Ifølge det seneste regnskab havde selskabet en negativ egenkapital på 9,1 mio. kr. samt en bemærkning om væsentlig usikkerhed om den fortsatte drift.

Flere restauranter under navnet The Burger Concept i blandt andet Sønderborg, Horsens og Kolding drives af franchisetagere og holder fortsat åbent. Ifølge franchisetager Hasse Pedersen kan restauranterne dog blive nødt til at fortsætte under et nyt navn.

Læs hele historien på FødevareWatch

HORESTA glæder sig over afgørelse i Wolt-sag

HORESTA er tilfreds med, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet Wolts brug af en prisparitetsklausul som ulovlig. Klausulen begrænsede restauranternes mulighed for at sætte lavere priser på egne salgskanaler end på Wolts platform.

Myndighederne sætter punktum i Wolt-sag om restauranternes priser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har onsdag truffet afgørelse i den flere år lange sag om Wolts såkaldte prisparitetsklausuler. HORESTA glæder sig over, at der nu er sat punktum i en sag, der tidligere har haft betydning for restauranternes mulighed for at bestemme over egne priser.

Forsker forventer naturligt fald i fødevarepriser snart

Fødevarepriserne kan falde svagt i de kommende år, vurderer fødevareforsker Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet. Han forventer, at problemet med høje fødevarepriser for en gennemsnitsdansker kan være løst inden for et til to år.

Log ind