Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Uber Eats er lanceret i Danmark med levering fra omkring 500 restauranter i København. HORESTAs administrerende direktør Jeppe Møller Herskind ser positivt på konkurrencen og vurderer, at flere aktører kan styrke markedet for takeaway.

Ifølge HORESTA er takeaway blevet en vigtig del af mange restauranters drift efter corona. Samtidig peger Jeppe Møller Herskind på, at gebyrerne fra platformene kan udfordre indtjeningen for nogle virksomheder.

Lanceringen møder kritik fra blandt andre FH og EU-parlamentariker Marianne Vind, der advarer mod platformsarbejde og usikre ansættelsesforhold for budene. Uber Eats oplyser, at virksomheden anvender en hybridmodel med både selvstændige bude og ansatte gennem samarbejdspartnere.

Læs hele historien på TV 2

HORESTA ansætter ny HR- og netværkschef

Camilla Nyholm er tiltrådt som ny HR- og netværkschef i HORESTA. Hun kommer med solid erfaring inden for HR og ledelse samt et indgående kendskab til hotel-, restaurant- og turismeerhvervet.

Ny app kan ændre alderskontrol og ID-tjek i branchen

Fra 3. juni kan gæster dokumentere alder og identitet direkte fra mobilen med den nye app AltID. Det kan få betydning for restauranter, barer, natklubber og hoteller, som fremover vil møde digitale aldersbeviser og ID-løsninger i hverdagen.

Log ind