Der er noget helt særligt ved Skagen.

Lyset, havet og mødet mellem naturen og historien har i generationer tiltrukket besøgende til Danmarks nordligste punkt.

Midt mellem de karakteristiske huse i Gammel Skagen ligger Ruths Hotel, som gennem årtier har været en naturlig del af byens historie. Beliggenheden har i årtier gjort hotellet til en destination for gæster fra hele landet. Men det er ikke kun omgivelserne, der får gæsterne til at vende tilbage.

Ifølge CEO på Ruths Hotel, Maria Bundgaard, er det samspillet mellem stedet, menneskene og oplevelsen, der gør stedet unikt.

"Det særlige ved Ruths er værtskabet, omgivelserne og det gammeldags danske. Vi ligger tæt på naturen og havet, og så kan vi kombinere det med et højt gastronomisk niveau," forklarer hun. 

Se indslag fra hotellet her


Højsæson og spændende nyt
Ruths Hotel har en lang historie og havde sin første åbningsdag tilbage i 1904. Den gang under navnet 'Badepensionatet Vesterhus'. Siden har hotellet af flere omgange fornyet sig uden at gå på kompromis med traditionerne. 

I dag har hotellet 60 værelser og beskæftiger omkring 60 medarbejdere i skuldersæsonen, mens medarbejderstaben i højsæsonen mere end fordobles til 150 ansatte.

Samtidig er hotellet i fuld gang med at udvikle gæsteoplevelsen. Hotellet har netop åbnet et fransk boulangerie under navnet Café Ingrid, og hotellets Restaurant OKÊ har i år sat et markant aftryk på den gastronomiske scene, i det restauranten fik sin første Michelin-stjerne. Det er samtidig Skagens første.

Kig ud over Gammel Skagens velkendte røde tegltage med hvidmalede kanter. Foto: Alexander Winther.

Kig ud over Gammel Skagens velkendte røde tegltage med hvidmalede kanter. Foto: Alexander Winther.

Maria Bundgaard håber, at hotellets nye Michelin-stjerne og boulangeriet kan være med til at løfte danskernes blik og tiltrække gæster uden for højsæsonen.

"Det er vigtigt for os at fortælle danskerne, at vi faktisk har åbent hele året. Mange kender os fra sommeren. Men det kan altså også noget at komme en novemberdag og sidde ved pejsen og nyde en lækker kop kaffe," siger Maria Bundgaard. 

Del velkendte facade ved Ruths Hotel med fint besøg. Foto: Alexander Winther

Del velkendte facade ved Ruths Hotel med fint besøg. Foto: Alexander Winther

En del af et større fællesskab
Ruths Hotel er nyt medlem af HORESTA. En vigtig årsag bag er ønsket om sparring og rådgivning om de regler og aftaler, der følger med at drive et stort og kendt hotel. 

"Vi har valgt at være med i HORESTA, fordi vi er på overenskomst. Så det er dejligt at have nogen, der kan guide os i de komplekse forhold, der nogle gange kan være i den," siger Maria Bundgaard.

Samtidig giver medlemskabet i HORESTA også hotellet mulighed for at være med til at styrke samarbejdet mellem turismeaktørerne i regionen og bidrage til, at endnu flere gæster får øjnene op for mulighederne i Nordjylland. Det sker bl.a. gennem regionsarbejdet i HORESTA, hvor Maria Bundgaard desuden er nyvalgt regionsformand

Med nye investeringer, gastronomiske ambitioner og et fortsat fokus på værtskab og kvalitet er Ruths Hotel godt i gang med næste kapitel af historien om et af Danmarks mest kendte badehoteller. Nu med HORESTA som professionel sparringspartner på rejsen.

Er du ikke medlem af HORESTA, og ønsker du at vide mere om vores medlemsfordele?

Læs mere her

Dragsholm Slot får ny medejer

Dragsholm Slot får M+-koncernen som medejer. Parterne vil arbejde langsigtet med udviklingen af både Dragsholm Slot og Jørgensens Hotel.

Core Hospitality henter seks ledere internt

Core Hospitality har udnævnt seks ledere blandt egne medarbejdere som led i en ny ledelsesstruktur. Hotelkoncernen ønsker at styrke både talentudvikling og den daglige drift.

Log ind