Efter en velbesøgt udgave i Vejle gør Hotel Insights 2026 nu klar til årets andet hotelseminar.
Her mødes hotelledere fra hele Østdanmark i København for at blive opdateret på udviklingen i markedet og udveksle erfaringer med kolleger fra branchen.
Programmet byder blandt andet på den nyeste indsigt i hotelmarkedet, når HORESTAs forsknings- og udviklingschef Benedikte Rosenbrinck præsenterer aktuelle tendenser og perspektiver for branchen.
Program: Hotel Insights 2026 (Østdanmark)
Fredag den 19. juni 2026
Charlottehaven, Hjørringgade 12C, 2100 København
Kl. 8:30 – 9.00 Registrering og morgenmad
Kl. 9.00 – 9:05 Velkomst, v/ adm. dir, Jeppe Møller-Herskind, HORESTA
Kl. 09.05 – 09.45 Udvikling og tendenser i hotelmarkedet, v/ Benedikte Rosenbrinck, Forsknings- & udviklingschef, HORESTA
Kl. 09.45 – 10.15 Charlottehavens transformation - fra hemmelighed til synlighed, v/ Kenneth Pedersen, CEO & Hoteldirektør, Charlottehaven
Kl. 10.15 – 10.45 Forventningerne til flytrafikken, v/ Peter Krogsgaard, Chief Commercial Officer, CPH Lufthavne
Kl. 10.45 – 11.10 Pause
Kl. 11.10 – 11.40 Update på kongresmarkedet i København, v/ Jonas Lilleskov Nielsen, Commercial Director, Bella Group
Kl. 11.40 –12.10 Optimer din betalingsløsning, v/Lasse Sørensen, COO, Sovino Brands
Kl. 12.10 –12.50 Status for dansk økonomi og danskernes forbrug, v/ Bjørn Tangaa Sillemann, Chefanalytiker, Danske Bank
Kl. 12:50 – 13:00 Update fra HORESTA, v/ Jeppe Møller-Herskind, HORESTA
Kl. 13:00 – 13:30 Frokost & netværk
Pris:
Medlemmer af HORESTA: Gratis
Videnbank deltagere: 1.000,- kr. ekskl. moms pr. person.
Der opkræves et gebyr på 700 kr. ekskl. moms ved afbud senere end 2 døgn før afholdelsen eller ved no-show.
Deltagerne kan også se frem til et indblik i Charlottehavens udvikling, når CEO og hoteldirektør Kenneth Pedersen fortæller historien om transformationen fra hemmelighed til synlighed. Derudover sætter Peter Krogsgaard fra CPH Lufthavne fokus på forventningerne til flytrafikken, mens Jonas Lilleskov Nielsen fra Bella Group giver en status på udviklingen i det københavnske kongresmarked.
På dagen bliver der også sat fokus på, hvordan hoteller kan optimere deres betalingsløsninger, når COO Lasse Sørensen fra Sovino Brands deler erfaringer fra praksis.
Formiddagen rundes af med et aktuelt blik på dansk økonomi og danskernes forbrugsvaner, når chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank giver sin vurdering af den økonomiske udvikling og dens betydning for branchen.
"Hotelmarkedet udvikler sig konstant, og derfor er det afgørende, at ledere i branchen er opdateret på den nyeste viden om både markedet, økonomien og de tendenser, der påvirker gæsternes adfærd. Hotel Insights giver deltagerne mulighed for både at blive fagligt opdateret og styrke relationerne på tværs af branchen," siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
Hotel Insights 2026 i København er eksklusivt for HORESTAs hotelmedlemmer og samt deltagere i HORESTAs HotelVidenbank.
Der vil blive optaget video under seminaret, og man bedes derfor rette henvendelse til HORESTA, hvis man ikke ønsker at medvirke i generelle billeder fra dagen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA Play: Bella Group ser stort potentiale i kongresser frem mod 2030
10-07-2026
-
HORESTA: Turismen er en styrkeposition, ikke et problem der skal beskattes
10-07-2026
-
HORESTA: Regnefejl kan have gjort international arbejdskraft unødigt dyr
10-07-2026
-
Nyhedsbrevet holder sommerpause: Men vi er kun et opkald væk
10-07-2026
PRESSEKLIP
-
Park Lane Copenhagen skal på jagt efter ny direktør
09-07-2026
-
København kåret som verdens bedste by
09-07-2026
-
Nyt notat sår tvivl om regulering af beløbsordningen
09-07-2026
-
Sankt Helene i Tisvilde vil udvikles til luksusresort: Her er planerne
09-07-2026
-
Billund Lufthavnshotel løfter overskuddet
09-07-2026
-
Nyt madakademi skal styrke gastroturismen
09-07-2026
-
Frygt for ”larven fra helvede” udløser aflysninger i Odense
09-07-2026
-
Internationalt: Kina åbner hotel drevet af robotter
09-07-2026