Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Strandparken i Holbæk er pr. 15. april 2026 bortforpagtet til Horizon Hotels and Restaurants.

Ejer Connie Christensen oplyser, at beslutningen blandt andet skyldes sygdom hos direktør Casper Svejgaard Vind samt et ønske om at reducere egen arbejdsbyrde. Hun fremhæver, at valget er faldet på en operatør med lokal forankring og branchekendskab.

Horizon Hotels and Restaurants driver i forvejen Orø Kro i nærområdet, hvilket ifølge virksomheden giver mulighed for samarbejde og synergi. Medejer Anders Vang oplyser, at driften i første omgang fortsættes uændret, mens der løbende vil blive udviklet nye tiltag med afsæt i erfaringer fra blandt andet Bandholm Badehotel, Hotel Nørrevang og Orø Kro.

Horizon Hotels and Restaurants driver i dag flere hoteller og restauranter i Danmark samt skihoteller i Østrig. Den daglige drift varetages af driftsdirektør og medindehaver Kasper Nielsen. Samtidig er der åbnet mulighed for en udvidelse af hotellet, som kan øge kapaciteten til over 100 værelser, hvis planerne godkendes politisk.

TV: HORESTA politianmelder ulovlige skyggehoteller

HORESTA har for første gang meldt virksomheder til politiet for ulovlig korttidsudlejning. Organisationen mener, at systematisk udlejning via platforme udfordrer hotelmarkedet og kræver handling.

Deltag til Hotel Insights 2026 og få den nyeste indsigt i hotelmarked

HORESTA inviterer nu til årets første Hotel Insights 2026. Over to events i henholdsvis Vejle og København kan du som leder i hotelbranchen få den nyeste viden om markedet og udviklingen i branchen. Den 20. maj sætter vi scenen i Vejle og glæder os til en dag med fagligt indhold og netværk.

Log ind