Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA har indgivet politianmeldelse mod en række virksomheder, som organisationen vurderer driver såkaldte skyggehoteller gennem ulovlig korttidsudlejning af lejligheder i blandt andet København og Aarhus.

Ifølge adm. direktør Jeppe Møller-Herskind er formålet at få klarlagt omfanget og dokumenteret en praksis, hvor boliger udlejes i større skala end lovgivningen tillader. I Danmark må man udleje sin egen bolig i op til 70 dage årligt, men HORESTA mener at kunne påvise, at over 150 lejligheder anvendes til systematisk udlejning til turister via platforme som Airbnb og Booking.com.

Brancheorganisationen peger på, at denne aktivitet sker i direkte konkurrence med hoteller, der overholder gældende regler og betaler moms. De anmeldte virksomheder er ikke navngivet, da der er tale om verserende sager. Flere af de involverede virksomheder efterspørger klare retningslinjer og større gennemsigtighed fra myndighederne.

Læs hele historien på DR

Se også indslaget på TV2 Kosmopol

Hør også indslaget på DR P4 København

Læs også mere hos Politiken

Læs også mere hos Ekstra Bladet

Læs også mere hos Ejendomswatch

Læs også mere hos Turistmonitor

Log ind