Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Claus Meyer bliver forperson for advisory boardet i det nye BioSustainability Design Fellowship Programme, som drives af Teknologisk Institut. Programmet modtager 73 mio. kr. i støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Målet er at uddanne erfarne fagfolk, der kan skabe forbedringer i produktion og forbrug af fødevarer. Fokusområderne er fødevaretab og madspild, plantebaserede fødevarer samt bedre udnyttelse af sidestrømme.

Forløbet varer 10 måneder og samler deltagere i tværfaglige teams, som gennem samarbejde med værtsvirksomheder udvikler løsninger via behovsdrevet innovation. Ambitionen er, at deltagerne efterfølgende skal kunne drive grøn omstilling i virksomheder eller som iværksættere.

Programmet har 12 pladser på første hold, men modtog 115 ansøgninger fra ind- og udland. I pilotfasen fra 2026 til 2030 er målet at uddanne 64 fellows, og første hold starter 1. september 2026.

Læs hele historien på FødevareWatch

Nyt madakademi skal styrke gastroturismen

Et nyt madakademi i Lønstrup skal give flere unge en vej ind i restaurationsbranchen og samtidig afhjælpe manglen på arbejdskraft. Initiativet skal også understøtte udviklingen af områdets voksende gastroturisme.

Aarhusianske kokke overtager hotel i Frankrig

To kokke med erfaring fra Michelin-restauranter i Aarhus står nu i spidsen for et hotel og en restaurant i Sydfrankrig. Ambitionen er at forene franske råvarer med en nordisk tilgang.

Log ind