Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Andelen af turister, der lægger vægt på madoplevelser, gastronomi og restaurantbesøg, når de vælger Danmark som destination, er steget markant. Ifølge VisitDenmarks turistundersøgelse er andelen vokset fra 28 pct. i 2017 til 41 pct. i 2025, svarende til 6,4 millioner turister.

VisitDenmarks administrerende direktør, Katja Moesgaard, peger på, at især Michelin-restauranterne har styrket Danmarks position som gastronomisk destination. Samtidig fremhæver hun, at interessen også omfatter lokale råvarer, gårdbutikker og mindre spisesteder rundt om i landet.

VisitDenmark vurderer desuden, at gastro-turister er en attraktiv målgruppe, fordi de typisk har et højt døgnforbrug, er tilfredse med deres ferie og ofte vender tilbage. Ifølge organisationen bruger gastro-turister omkring 1.400 kr. i døgnet mod et gennemsnit på 1.300 kr.

Madanmelder Jesper Uhrup Jensen vurderer, at madoplevelser i stigende grad fungerer som et trækplaster for turister, men understreger samtidig, at det især er gourmetsegmentet, der mærker væksten direkte.

Læs hele historien på Politiken

Odense vil løfte turismen med flere overnatninger

En ny turisme- og eventstrategi skal øge antallet af overnatninger i Odense med 40 pct. frem mod 2030. Strategien har fokus på flere erhvervsgæster, stærkere events og en udbygning af hotelkapaciteten.

HORESTA advarer mod dansk turismeskat

Erfaringer fra Amsterdam viser ifølge HORESTA, at turismeskat ikke mindsker antallet af besøgende. Organisationen peger i stedet på bedre styring af gæstestrømme og regulering af korttidsudlejning.

Log ind