Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Bygnings- og Udviklingsfonden DTM 4.0 har udskrevet en arkitektkonkurrence om omdannelsen af Svanemølleværket til nyt hjemsted for Danmarks Tekniske Museum, der i dag ligger i Helsingør.

Det tidligere kraftværk på 26.000 kvadratmeter skal omdannes til et museum med plads til mere end 30.000 genstande. Museet forventer 383.000 årlige gæster, herunder omkring 44.000 skoleelever.

Ifølge Lars Liebst, bestyrelsesformand for DTM 4.0, skal museet skabe forståelse for teknologi og dens betydning for samfundet.

Ved siden af Svanemølleværket opfører Hofor en ny energicentral, som gør det muligt at frigive bygningen til museumsformål. Det vindende arkitekthold ventes udpeget i maj 2027.

Læs hele historien på Turistmonitor

Nyt teknisk museum skal tiltrække 383.000 gæster

Planerne om at omdanne Svanemølleværket i København til Danmarks Tekniske Museum er rykket videre med en arkitektkonkurrence. Museet forventer 383.000 besøgende om året, og vinderprojektet skal findes i maj 2027.

Log ind