Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dagrofa Foodservice og Aarstiderne Engros indgår et samarbejde, hvor Aarstiderne Engros fra juni integreres i Dagrofa Foodservice. Baggrunden er, at Aarstiderne i 2024 blev en del af Dagrofa-koncernen, og partnerskabet skal styrke udbredelsen af økologiske råvarer i storkøkkener, kantiner og restauranter.

Aarstiderne Engros bidrager med tætte relationer til økologiske producenter og fokus på kvalitet, mens Dagrofa Foodservice tilfører logistik, landsdækkende distribution og en ny webshop.

Ifølge adm. direktør Michael Christensen skal samarbejdet øge efterspørgslen på økologiske produkter og understøtte koncernens vækststrategi. Administrerende direktør Dorte Tandrup fra Aarstiderne fremhæver, at kunderne får bedre leveringsmuligheder, lavere minimumsbestilling og en forbedret digital indkøbsoplevelse.

Fremover vil kunder fra Aarstiderne Engros bestille via Dagrofa Foodservice, som også står for levering, mens øvrige forretningsområder fortsætter uændret. Samtidig bliver Aarstidernes økologiske varer gjort tilgængelige i MENY-butikker.

Læs hele historien på FødevareFokus

Log ind