Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ejeren og tidligere bestyrelsesformand i Nest Collection, Thorbjørn Braad, er blevet idømt tre års konkurskarantæne og må dermed ikke deltage i ledelsen af virksomheder i perioden.

Afgørelsen udspringer af en sag om groft uforsvarlig forretningsførelse i reklamebureauet Scale, hvor Thorbjørn Braad var direktør, stifter og ejer frem til konkursen i 2024. Her blev selskabets midler blandt andet anvendt til privatforbrug, samtidig med væsentlige problemer med bogføringen og udsigt til tab for kreditorer.

Sagen falder få dage efter, at HORESTA har politianmeldt Nest Collection for ulovlig hoteldrift. Ifølge HORESTA udlejer netværket i stort omfang helårsboliger til turister via platforme som Airbnb og Booking.com på en måde, der i praksis svarer til hotelvirksomhed uden for lovens rammer.

Adm. direktør Jeppe Møller-Herskind har i den forbindelse udtalt, at der ikke er tale om deleøkonomi, men hoteldrift forklædt som boligudlejning. Turistmonitor har søgt kommentarer fra både Nest Collection og Thorbjørn Braad uden svar.

Læs hele historien på Turistmonitor

Log ind